Spring til indhold

Persondatapolitik

Indholdsfortegnelse

  1. Indledning

  2. Behandling af personoplysninger

  3. Tavshedspligt

  4. Mivida er dataansvarlig – hvordan kontakter du os?

    4.1. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiver (DPO) 

  5. Behandlingsaktiviteter

    5.1. Tilbud, køb og fornyelse af forsikring

    5.2. Administrere kundeforhold

    5.3. Skadebehandling og opgørelse af skader

    5.4. Analyser, rapporter og statistik

    5.5. Forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager

    5.6. Optagelse af telefonsamtaler

    5.7. Beskyttelse af Mividas juridiske interesser i tilfælde af en tvist

  6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

  7. Opbevaring af dine personoplysninger

  8. Dine rettigheder

  9. Klage til Datatilsynet

1. Indledning

I Mivida ønsker vi, at du trygt kan overlade dine personoplysninger til os. Du skal have tillid til, at vi tager ordentligt vare på dine person­oplysninger, og at vi behandler dem i henhold til lovgivningen.

Vi er efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven forpligtede til at orientere dig om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Du kan i denne persondatapolitik bl.a. læse om, hvilke personoplysninger vi behandler, hvor vi får oplysningerne fra, hvem vi deler dem med samt hvor længe vi opbevarer personoplysningerne. Vi beskriver også dine rettigheder, og hvordan du gør brug af dem.

2. Behandling af personoplysninger

Mivida behandler dine personoplysninger til de forskellige formål, som er beskrevet nedenfor. Under hvert formål kan du se, hvilke kategorier af personoplysninger vi behandler, hvorfra vi indsamler personoplysningerne, hvorfor vi har lov til at behandle dine personoplysninger, og hvem vi kan videregive personoplysningerne til.

3. Tavshedspligt

Vi har tavshedspligt efter den finansielle lovgivning og behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.

4. Mivida er dataansvarlig – hvordan kontakter du os?

 Mivida er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Mivida er en Managing General Agent (MGA), også kaldet en afhængig forsikringsformidler. Det betyder, at Mivida på vegne af et forsikringsselskab varetager opgaver som fx at udvikle og sælge forsikringer, administrere forsikringsaftaler og behandle skader inden for de rammer og beføjelser, som forsikringsselskabet har givet Mivida. Det er forsikringsselskabet, der bærer den forsikringsmæssige risiko. Du kan se navnet på forsikringsselskabet i dine forsikringsbetingelser.

 

Vores kontakt­ oplysninger er:

  • Mivida

  • Strandgade 27A

  • 1401 København K

  • CVR-nr.: 46348397

  • e-mail: info@mivida.dk

 

Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller ønsker du at udnytte dine rettigheder, kan du kontakte os på ovenstående adresse eller ringe til os på tlf. nr. 87 33 84 00, hvor du vil blive viderestillet til den relevante afdeling.

4.1 Kontaktoplysninger på databeskyttelses­rådgiver (DPO)

 Mivida har en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som har til opgave at hjælpe medarbejderne med, at vi efterlever de databeskyttelsesretlige regler.

 Databeskyttelsesrådgiveren er også kontaktperson for dig for dig som kunde eller som person med anden tilknytning til Mivida. Hvis du har spørgsmål til vores brug af dine personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

 

På e-mail:     

Ved brev:     

  • Mivida  

  • Strandgade 27A

  • 1401 København K

  • Att.: Databeskyttelsesrådgiver

 

5. Behandlingsaktiviteter

5.1 Tilbud, køb og fornyelse af forsikring

Mivida behandler som MGA personoplysninger om dig for at kunne kontakte dig og udarbejde et forsikringstilbud til dig. Vi bruger også oplysningerne til at beregne præmie og vurdere risici samt for at gennemføre salg af forsikring.

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail,

  • Generelle forsikringsoplysninger om den forsikrede ejendom (f.eks. ejendommens adresse, bygningstekniske oplysninger, tilstandsrapport og elinstallationsrapport)

  • CPR-nummer, positiv bankkreditvurdering og kundeforhold til samarbejdende bank

Herudover kan vi behandle personoplysninger, som du selv fremsender fx i fritekstfelter via vores hjemmeside eller oplyser os telefonisk.

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Mivida indsamler, anvender og videregiver almindelige personoplysninger om dig, som er nødvendige for, at vi kan forfølge en legitim interesse, nemlig at give dig et tilbud på en forsikring hos Mivida, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f.

Vores indsamling, behandling og videregivelse af almindelige personoplysninger sker ligeledes for, at vi kan opfylde vores forsikringsaftale med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b samt for, at vi kan overholde en retlig forpligtelse, der påhviler Mivida, jf.  databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra c.

Vi behandler også dine almindelige personoplysninger i forbindelse med prissætning, for at vi kan forfølge en legitim interesse i at kunne vurdere risici og beregne priser på forsikringer, jf. databeskyttelses­forordningens art. 6, stk. 1, litra f.

Dit CPR-nummer behandler vi på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk.2, nr. 2. Det er ikke en betingelse for indhentning af tilbud, at du samtykker til at videregive dit CPR-nummer, men dit CPR-nummer sikrer, at vores medarbejdere udarbejder det mest korrekte tilbud til dig. Vi behandler dit CPR-nummer for entydigt at kunne identificere dig og for at indhente skadeshistorik hos tidligere forsikringsselskaber. Hvis du ikke ønsker at udlevere dit CPR-nummer i forbindelse med tilbudsgivningen, vil det betyde, at vi kan tage forbehold for, at forsikringstilbuddet som følge heraf ikke afspejler alle nødvendige forhold i relation til særlige vilkår og beregning af din præmie.

Vi kan videregive dit CPR-nummer til tredjeparter, når det er nødvendigt for at levere vores produkter og ydelser. Videregivelse af CPR-nummer sker med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2 (3), når videregivelsen er et naturligt led i driften og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger, vi behandler om dig, er som udgangspunkt oplysninger, som du selv har afgivet ved tegning af forsikring. I visse tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre kilder, fx fra en samarbejdspartner, som vi modtager henvisninger fra. Vi kan også indhente og verificere dine personoplysninger fra eksterne informationskilder, fx tidligere forsikringsselskaber, CPR-registret, og BBR (Bygnings- og Boligregistret) samt fra andre forsikringsselskaber for bl.a. at kunne acceptere risikoen og prissætte på korrekt grundlag.

Vi kan behandle oplysninger om tilhørsforhold til banksamarbejdspartner.

Videregivelse af dine personoplysninger

Mivida kan videregive dine personoplysninger til følgende modtagere eller kategorier af modtagere, som kan behandle dine personoplysninger:

  • Databehandlere, som fx it-, cloud- og hosting leverandører samt andre samarbejdspartnere, telemarketingbureauer, udbydere af telefonisystemer, markedsføringsbureauer. Disse data­behandlere kan behandle dine personoplysninger udenfor EU/EØS. Al behandling af dine personoplysninger sker på baggrund af aftale og instruks fra Mivida.

  • Vi kan videregive dine personoplysninger til andre forsikringsselskaber, hvis vi skal indhente forsikrings- og skadeoplysninger fra forsikringsselskaber, du tidligere har haft forsikringer hos.

  • Vi kan videregive dine oplysninger til samarbejdspartnere, der leverer ydelser enten i tilknytning til eller som en del af din forsikring, fx andre forsikringsselskaber eller servicepartnere som leverandører af fx ekstern taksering

  • Da Mivida er et forsikringsagentur, vil der naturligt blive videregivet personoplysninger til Forsikringsgiveren. Navnet på Forsikringsgiver finder du i dine betingelser.

 

5.2 Administrere kundeforhold

 Mivida behandler som MGA, dine personoplysninger for at kunne opfylde forsikringsaftalen med dig samt for at kunne administrere dit kundeforhold og servicere dig.

Kategorier af personoplysninger

  • Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

    • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail.

    • Finansielle oplysninger fx godkendt kreditgodkendelse i banken

    • Generelle forsikringsoplysninger fx policenummer, nuværende bygningsforsikrings­selskab

    • Specifikke forsikringsoplysninger fx oplysninger, som er relevante for den specifikke type forsikring.

  • CPR-nummer

 

Herudover kan vi behandle personoplysninger, som du selv fremsender fx i fritekstfelter via vores hjemmeside eller oplyser os telefonisk.

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Vores indsamling, behandling og videregivelse af dine almindelige personoplysninger er nødvendig for, at vi kan opretholde, opfylde og administrere din forsikringsaftale med Mivida, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.1, litra b.

Vi kontrollerer og validerer løbende dine personoplysninger via offentlige registre og databaser, idet vi har en berettiget interesse i at sikre os, at vores oplysninger om dig og de værdier, du har forsikret hos os, er ajourførte, jf. databeskyttelseslovens art. 6, stk. 1, litra f.

Vi behandler dit CPR-nummer med henblik på nødvendig entydig identifikation i forbindelse med varetagelse af administrative opgaver og rådgivning, jf. Lov om finansiel virksomhed § 43 b.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger, vi behandler om dig, er som udgangspunkt oplysninger, du selv har afgivet ved tegning af forsikring. I visse tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre kilder, fx fra en samarbejdspartner. Vi indhenter og verificerer også løbende dine personoplysninger fra eksterne informationskilder, fx CPR-registret og BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Vi abonnerer på dine oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR), hvis du er forsikringstager hos os, hvis du betaler for en forsikring, hvis du skylder os penge eller hvis du har en åben skadesag hos os. Vores abonnement på dine oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) vil blive afmeldt, når dette ikke længere er tilfældet.

Videregivelse af dine personoplysninger

Mivida kan videregive dine personoplysninger til følgende modtagere eller kategorier af modtagere, som kan behandle dine personoplysninger:

  • Databehandlere, som fx it-, cloud- og hosting leverandører samt andre samarbejdspartnere, telemarketingbureauer, udbydere af telefonisystemer, markedsføringsbureauer. Disse databe­handlere kan behandle dine personoplysninger udenfor EU/EØS. Al behandling af dine personoplysninger sker på baggrund af aftale og instruks fra Mivida.  

  • Vi kan udveksle oplysninger med samarbejdspartnere for at kontrollere, at du er kunde ved samarbejdspartneren, fx banken.

  • Hvis du er blevet henvist til os af en samarbejdspartner, kan vi videregive oplysninger om udfaldet af din henvendelse til os. Oplysningerne videregives med henblik på provisionsafregning og opfølgning på samarbejdet.

  • Da Mivida er et forsikringsagentur, vil der naturligt blive videregivet personoplysninger til Forsikringsgiveren. Navnet på Forsikringsgiver finder du i dine betingelser.

5.3 Skadebehandling og opgørelse af skader

Mivida behandler som MGA personoplysninger om de involverede personer (f.eks. kunder, hussælger, håndværkere, byggesagkyndige og elinstallatører) i forbindelse med anmeldelse af en skade, bl.a. for at vurdere skaden, behandle skadesagen og opgøre skaden.

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail

    • Generelle forsikringsoplysninger om den forsikrede ejendom (tilstandsrapport, elinstallationsrapport og købsaftale)

    • Specifikke forsikringsoplysninger fx oplysninger, som er relevante for den specifikke type forsikring.

    • Oplysninger om den anmeldte skade, fx hvornår og hvordan skaden blev konstateret, skadens art og omfang, billeddokumentation samt eventuelle tilbud på udbedring

  • CPR-nummer

Herudover kan vi behandle personoplysninger, som du selv fremsender fx i fritekstfelter via vores hjemmeside eller oplyser os telefonisk.

 

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Vores indsamling, behandling og videregivelse af almindelige personoplysninger er nødvendig for at opretholde, opfylde din eller din arbejdsgivers forsikringsaftale med os, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.1, litra b.

Vi behandler dit CPR-nummer med henblik på nødvendig entydig identifikation i forbindelse med varetagelse af administrative opgaver og rådgivning i forbindelse med behandling af din skade, jf. Lov om finansiel virksomhed § 43 b.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger vi behandler om dig, er som udgangspunkt oplysninger, som du selv har afgivet i forbindelse med din skadeanmeldelse eller den skadesag, du er involveret i. Herudover gør vi brug af de personoplysninger og oplysninger om dine forsikringsforhold, skader mv. vi har indsamlet i løbet af kundeforholdet.

Videregivelse af dine personoplysninger

Mivida kan videregive dine personoplysninger til følgende modtagere eller kategorier af modtagere, som kan behandle dine personoplysninger:

  • Databehandlere, som fx it-, cloud- og hosting leverandører, konsulenter hvorved dine oplysninger kan blive behandlet uden for EU/EØS, telemarketingbureauer, udbydere af telefonisystemer, markedsføringsbureauer. Disse databehandlere behandler dine personoplysninger på baggrund af aftale og instruks fra Mivida.

  • I forbindelse med skadebehandlingen kan vi videregive til forskellige samarbejdspartnere, som bistår os med at håndtere din skade fx håndværkere, eksterne taksatorer.

  • Vi kan i forbindelse med skadesbehandlingen videregive oplysninger til eksterne rådgivere som fx advokater, konsulenter, vikarer.

  • Vi kan i forbindelse med skadesbehandlingen videregive oplysninger til offentlige myndigheder, ankeinstanser, politiet m.fl.

  • Da Mivida er et forsikringsagentur, vil der naturligt blive videregivet personoplysninger til Forsikringsgiveren. Navnet på Forsikringsgiver finder du i dine betingelser.

5.4 Analyser, rapporter og statistik

Mivida kan behandle personoplysninger til udarbejdelse af analyser, rapporter og statistik med henblik på:

  • Forbedring af og rådgivning om produkter, ydelser og tilbud

  • Optimering af vores forretning, herunder kundeværdianalyser, kundesegmentering, vækst og afgangsanalyser

  • Beregning af og statistik på priser og risici

  • Skadeforebyggelse

 

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

 

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail, beskæftigelse, familieforhold

    • Finansielle oplysninger fx reg.- og kontonummer, herunder oplysninger om NEM-konto 

    • Generelle forsikringsoplysninger fx policenummer, forsikringssum, nuværende forsikrings­selskab, forsikringstype

    •  Specifikke forsikringsoplysninger fx oplysninger, som er relevante for den specifikke type forsikring.                                                                                                                                                                                                                           

  • CPR-nummer

 

Herudover kan vi behandle personoplysninger, som du selv fremsender fx i fritekstfelter via vores hjemmeside, e-mails eller oplyser os telefonisk.

 

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Vores indsamling, behandling og videregivelse af almindelige personoplysninger er nødvendig for at opfylde retlige forpligtelser, herunder lov om finansiel virksomhed og IDD, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra c og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og nr. 3.

Mivida udarbejder på vegne af forsikringsselskabet statistikker for at kunne foretage de korrekte hensættelser i henhold til relevante aktuarmodeller. Udarbejdelse og anvendelse af statistikker er en forudsætning for at kunne afsætte korrekte reserver og hertil udarbejde et korrekt regnskab i henhold til lovkrav og indberetning til Finanstilsynet. Vi udarbejder på vegne af forsikringsselskabet desuden statistikker for at imødekomme kravet om, at produkter skal målrettes målgrupper, jf. POG-forordningen.

 

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger, vi behandler om dig, er som udgangspunkt oplysninger, som du selv har afgivet, eller oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med en skadesag. I visse tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre kilder, fx fra en partner, som vi modtager henvisninger fra. Vi kan også indhente og verificere dine personoplysninger fra offentlige registre som fx CPR-registret, BBR og skyldnerregister samt fra andre forsikringsselskaber.

 

Videregivelse af dine personoplysninger

Dine personoplysninger kan behandles af vores databehandlere, herunder IT-, service- og hosting­partnere, hvor data opbevares. Databehandlerne behandler alene dine personoplysninger efter aftale med og instruks fra Mivida.

Derudover kan vi videregive dine personoplysninger til Danmarks Statistik og Finanstilsynet.

5.5 Forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager

Mivida kan som MGA behandle personoplysninger for at forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager, som fx bedrageri rettet mod dig, Mivida eller tredjeparter. Dette omfatter analyse af kundedata, statistiske data og behandling af erstatningskrav. Behandlingen udføres også for at inddrive midler fra den ansvarlige part samt for at fastlægge, udøve eller forsvare et retskrav i forbindelse med retssager.

Hvis vi konstaterer forhold i en skadeanmeldelse, som ikke umiddelbart stemmer overens, undersøger og kontrollerer vi de faktiske omstændigheder nærmere. I den forbindelse kan vi indsamle flere eller andre personoplysninger end dem, der normalt indgår i den almindelige skadebehandling.

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mail

    • Finansielle oplysninger fx reg.- og kontonummer, herunder oplysninger om NEM-konto

    • Generelle forsikringsoplysninger fx policenummer, forsikringssum, nuværende bygningsforsikrings­selskab, forsikringstype og oplysninger om den forsikrede ejendom (tilstandsrapport, elinstallationsrapport og købsaftale)

    • Generelle oplysninger i forbindelse med en skadesanmeldelse fx sagsnummer, skadestype, skadeshistorik                                                                                                             

    • Adfærdsdata/optagelser fx telefonoptagelser, personobservation, færden på mivida.dk

  • CPR-nummer

  • Oplysninger om strafbare forhold fx en politirapport                                                                                                                        

Herudover kan vi behandle personoplysninger, som du selv fremsender fx i fritekstfelter via vores hjemmeside eller oplyser telefonisk.

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Mivida behandler almindelige personoplysninger om dig, fordi vi har en berettiget interesse i at vurdere risici, forhindre og undersøge mistanke om svindel, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6 stk.1, litra f. Hvis vi behandler oplysninger om strafbare forhold, sker dette med hjemmel i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.

Vi kan optage telefonsamtaler med det formål at sikre dokumentation for indgåede aftaler, imødegå tab som følge af forsikringssvindel og afdækning af eventuel kriminel adfærd hos kunder. Ved samtalens begyndelse oplyses du om, at samtalen vil blive optaget og formålet med optagelsen. Optagelse af telefonsamtaler sker på baggrund af dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a samt artikel 9, stk. 2. Er du ikke indforstået med optagelse af telefonsamtalen, gennemføres samtalen uden, at den bliver optaget.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger, som Mivida behandler om dig, er hovedsageligt personoplysninger, du selv har givet os, eller som er blevet en del af skadesagen.

Mivida følger de til enhver tid gældende retningslinjer for særlige undersøgelser, herunder også brancheorganisationen Forsikring & Pensions til hver tid gældende kodeks for særlig undersøgelse af forsikringssager.

Foruden de oplysninger, som almindeligvis indgår i skadebehandlingen, indhenter vi – i overensstemmelse med retningslinjerne i kodekset – også oplysninger fra:

  • offentligt tilgængelige kilder,

  • åbne profiler på sociale medier,

  • økonomiske forhold, herunder oplysninger fra RKI.

Videregivelse af dine personoplysninger

Mivida har tavshedspligt om kundeoplysninger. I det omfang det er tilladt i henhold til gældende national og international lovgivning, kan vi udlevere dine oplysninger til andre.

I visse tilfælde kræver lovgivningen, at vi udleverer dine personoplysninger til tredjeparter. En sådan udleveringspligt går forud for tavshedspligten og vil ske uden dit samtykke. Dette kan være udlevering af oplysninger til fx politi, domstole, advokater, revisorer, SKAT eller tilsyns­myndigheder.

5.6 Optagelse af telefonsamtaler

Mivida kan optage telefonsamtaler til interne uddannelsesmæssige formål og for at sikre kvaliteten i vores arbejde samt dokumentationsøjemed.

Optagelse af telefonsamtaler sker udelukkende ved indgående opkald på afdelingskøer. Optagelse sker altså ikke ved direkte kald til Mividas medarbejdere eller ved udgående kald.

Som part i en optaget telefonsamtale har du ret til indsigt i telefonoptagelsen. Indsigt i telefonoptagelsen kan ske i form af en skriftlig kopi af optagelsen, altså en afskrift af samtalen eller ved udlevering af optagelsen som lydfil, alt efter hvad vi finder mest hensigtsmæssigt. Dette hvis optagelsen ikke er slettet.

Alle optagne samtaler slettes automatisk efter 3 måneder, eller hvis en part i samtalen anmoder om det.

Hvis din samtale inden for 3 måneder indgår i en konkret klagesag eller tvist, herunder udlevering til indsigt, kan optagelsen opbevares, så længe det er nødvendigt for at løse den pågældende sag i henhold til forældelseslovens regler.

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mail.

    • Finansielle oplysninger fx reg.- og kontonummer, herunder oplysninger om NEM-konto

    • Generelle forsikringsoplysninger fx policenummer, nuværende bygningsforsikrings­selskab, forsikringstype

    • Generelle oplysninger i forbindelse med en skadesanmeldelse fx sagsnummer, skadestype, skadehistorik                                                                                                             

  • CPR-nummer

 

Herudover kan vi behandle andre typer af personoplysninger, som du selv oplyser os under samtalen.

 

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Mivida optager telefonsamtaler på baggrund af dit samtykke, jf. persondata­forordningens art. 6, stk. 1, litra a.

Når du ringer til Mivida, bliver du mødt med en speak, der informerer om, at vi ønsker at optage samtalen for at uddanne medarbejdere i Mivida og for at sikre kvaliteten i vores arbejde. Du giver dit aktive samtykke til lydoptagelsen ved at trykke 1. Ønsker du ikke, at samtalen optages, dirigeres du videre til en linje, som ikke optager telefonsamtalen.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at ringe til os på telefon 87 33 84 00 eller ved at rette henvendelse til den afdeling hos os, der har indhentet dit samtykke.

Mivida kan bruge optagede telefonsamtaler til dokumentationsøjemed, dvs. dokumentere, hvad der er sagt og eventuelt aftalt under en telefonsamtale. Det gør vi på baggrund af persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse). Når vi optager telefonsamtaler til dokumentationsformål, har vi lagt vægt på, at optagelserne også er til din fordel, at behandlingen ikke medfører uforholdsmæssigt negative konsekvenser for dig og at du altid har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

De personoplysninger, som Mivida behandler om dig, er hovedsageligt person­oplysninger, du selv har givet os, eller som er blevet en del af en evt. skadesag.

Videregivelse af dine personoplysninger

Dine personoplysninger kan behandles af vores databehandlere, herunder IT-, service- og hosting­partnere, hvor data opbevares. Databehandlerne behandler alene dine personoplysninger efter aftale med og instruks fra Mivida.

5.7 Beskyttelse af Mividas juridiske interesser i tilfælde af en tvist

En kunde kan klage til Mivida over et forløb vedrørende tilbud og køb af en forsikring eller over udfaldet af en skadebehandling og i visse tilfælde kan kunder også anlægge retssager mod os. 

I sådanne klagesager kan vi behandle personoplysninger om dig som forsikringstager, modpart mfl.

Behandlingen omfatter også tilfælde, hvor Mivida på eget initiativ starter en tvist, fx ved inddrivelse hos forsikringstager, som ikke betaler sin præmie rettidigt eller ikke betaler sin selvrisiko, krav om tilbagebetaling af udbetalte erstatninger til skadelidte eller inddrivelse af erstatningskrav fra den ansvarlige part (regres).

Vi kan behandle personoplysninger, når det er nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Vi kan også behandle dine oplysninger om eventuelle lovovertrædelser til det formål at overholde en retlig forpligtelse eller gøre brug af vores ret til at nægte kontrahering med dig.

Kategorier af personoplysninger

Vi kan behandle forskellige personoplysninger om dig. Disse personoplysninger kan være:

  • Almindelige personoplysninger:

    • Kontakt- og identifikationsoplysninger fx navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mail,

    • Finansielle oplysninger fx reg.- og kontonummer, herunder oplysninger om NEM-konto

    • Generelle forsikringsoplysninger fx policenummer, nuværende bygningsforsikrings­selskab

    • Specifikke forsikringsoplysninger fx oplysninger, som er relevante for den specifikke type forsikring.

    • Generelle oplysninger i forbindelse med en skadesanmeldelse fx sagsnummer, skadestype, skadehistorik                                                                                                             

  • CPR-nummer

  • Oplysninger om strafbare forhold fx en politirapport                                                                                                                        

Herudover kan vi behandle andre typer af personoplysninger, som du selv videregiver til os.

 

Hvorfor har vi lov til at behandle personoplysninger om dig?

Mivida registrerer de modtagne og indsamlede oplysninger om dig i forbindelse med en tvist af hensyn til håndtering af sagen samt af krav afledt heraf, jf. interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, samt art. 9, stk. 2, litra f med henblik på, at vi kan fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Hvor får vi personoplysninger om dig fra?

Vi behandler de personoplysninger, som vi modtager i forbindelse med en tvist. I forbindelse med sagsbehandlingen gør vi brug af alle relevante sagsoplysninger og personoplysninger, som vi tidligere har modtaget eller indsamlet om dig, og som kan være nødvendige for vores behandling af sagen.

Indgår der i sagen også oplysninger om øvrige personer med tilknytning til sagen, registreres disse som dokumentation på sagen til den videre behandling og eventuelle krav afledt heraf.

Vi indsamler typisk også oplysninger fra samarbejdspartnere, som har ydet en service, været involveret i skadebehandlingen eller som har udarbejdet diverse undersøgelser relateret til din skade, fx taksatorrapporter mv.

Vi indsamler også oplysninger fra offentlige registre fx CPR-registret, CVR-registret, SKAT, krak mv. Vi kan også indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder som fx politi og anklagemyndigheden, Ankenævnet for Forsikring samt andre forsikringsselskaber.

Videregivelse af dine personoplysninger

Hvis du er repræsenteret af andre, videregiver vi oplysninger om dig igennem disse, fx værger, en privat fuldmagtshaver, eller advokater, som bistår dig i sagen.

Vi kan i øvrigt videregive relevante oplysninger til domstole eller voldgiftsretten, samt politi og anklagemyndigheden, ligesom vi i tilfælde af misligholdelse af dine forpligtelser kan videregive dine oplysninger til kreditoplysnings- og inkassobureauer.  

Det kan være nødvendigt for os at antage ekstern rådgivning fx konsulent- eller advokatbistand og vi vil i disse tilfælde kunne videregive dine oplysninger til behandling. Sådan behandling af personoplysninger vil være underlagt fortrolighed efter lovgivning eller aftale med os.

6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

 Mivida bestræber sig på at behandle dine personoplysninger inden for EU/EØS. Der er dog tilfælde, hvor det er nødvendigt at overføre dine personoplysninger til et tredjeland uden for EU/EØS. I disse tilfælde sikrer vi et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for en sådan overførsel, fx ved indgåelse af EU-Kommissionens standardkontrakter eller ved at sikre, at modtageren er underlagt særlige certificeringsmekanismer.

7. Opbevaring af dine personoplysninger

Mivida opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen. Det indebærer, at vi opbevarer oplysningerne i den periode, vi kan blive mødt et krav, er forpligtede efter lovgivningen (f.eks. bogføringslovens, den finansielle lovgivning, forældelsesloven mfl.) eller har et andet formål med behandlingen.

Tilbud om forsikring, hvor tilbud ikke er accepteret af dig, slettes/anonymiseres efter 6 måneder fra tilbuddets udstedelse.

Tegnet forsikring, hvor der ikke har været anmeldt en skade, slettes/anonymiseres 5 år (indeværende år plus 5 år) efter opsigelsesdatoen.

Øvrige forsikringer slettes/anonymiseres i henhold til de frister, der gælder for forældelse af henholdsvis tingsskader og person- og forureningsskader. Vores sletteregler tager udgangspunkt i forældelseslovens absolutte forældelsesfrister. Slettefristen regnes fra afslutningen af den sidst anmeldte skade på policen.

8. Dine rettigheder

 Når Mivida behandler personoplysninger om dig, har du en række rettigheder, som du kan gøre gældende – dog med visse lovbestemte undtagelser:

 

Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig.

 

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige personoplysninger berigtiget, hvilket indebærer, at du kan få urigtige personoplysninger om dig selv korrigeret eller få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige eller ajourførte. Du kan selv ændre i dine personoplysninger på mivida.dk.

 

Ret til sletning

Du har ret til at få slettet personoplysninger inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræder. Vi sletter dog kun dine oplysninger, hvis du ikke længere er kunde hos os og først, når der ikke længere kan rettes krav mod os som følge af tidligere skader og forsikringer.

 

Ret til begrænset behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af personoplysninger, hvilket indebærer, at vi fremover kun behandler oplysningerne, bortset fra opbevaring, med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en anden fysisk eller juridisk person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til dataportabilitet

Du har ret til at få udleveret de personoplysninger, som du har givet til os i et maskinlæsbart format og til at få transmitteret dine oplysninger et andet forsikringsselskab (dataportabilitet).

 

Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger baseret på vores eller tredjemands legitime interesse. Udøver du din ret til indsigelse mod behandling, må vi ikke længere behandle personoplysninger, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser og rettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

 

Ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger med henblik på automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering. Det betyder, at du har krav på menneskelig indblanding ved automatiske afgørelser. Det er tilfældet, hvis du har fået et tilbud eller har tegnet en forsikring via Mividas hjemmeside, eller du anmelder en skade digitalt, hvor pris og erstatningsfastsættelse beror på en automatisk afgørelse. Du kan altid tage kontakt med os, hvis du ønsker en forklaring på afgørelsen eller du ønsker at bestride den.

Retten til at trække dit samtykke tilbage

Du har ret til at trække dit samtykke tilbage, hvis vores behandling er baseret på dit samtykke. For at trække samtykket tilbage kan du kontakte os på tlf. nr. 87 33 84 00 eller maile til os på Info@mivida.dk.

Trækker du dit samtykke tilbage, påvirker det ikke den behandling af dine personoplysninger, der har fundet sted forud for tilbagekaldelsen af dit samtykke. Hvis du tilbagekalder samtykket, kan det betyde ændringer i forsikringsforholdet og i yderste konsekvens, at vi ikke kan udbetale erstatning til dig eller at forsikringsforholdet må ophøre.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte vores DPO, Info@mivida.dk. Du er også velkommen til at ringe til Mivida, sende et brev eller kontakte os via mivida.dk

Der kan være betingelser eller begrænsninger til dine rettigheder ovenfor. Det er derfor ikke sikkert, at du fx har ret til dataportabilitet eller ret til at få personoplysninger slettet i det konkrete tilfælde – dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med databehandlingen.

9. Klage til Datatilsynet

Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet over Mividas behandling af dine personoplysninger.

 Du kan kontakte Datatilsynet pr. mail dt@datatilsynet.dk eller læse mere på www.datatilsynet.dk.