Afgifter
Hvorfor skal jeg betale afgifter?
Når du køber forsikringer i Danmark, er der en række afgifter, som du skal betale oveni din pris for forsikringen. Afgifterne er primært til staten og til forskellige hjælpefonde, som Folketinget har oprettet. Det er også Folketinget, der bestemmer størrelsen på afgifterne. Du kan læse mere om de enkelte afgifter nedenfor.
Hvad skal jeg betale?
Nedenfor kan du se, hvilke afgifter du skal betale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til kontakte os på 87 33 84 00.
Du betaler 1,1 % af forsikringens pris i skadesforsikringsafgift.
Når man har en forsikring i Danmark, er det i henhold til 'Lov om afgift' lovpligtigt at betale denne afgift. Vi opkræver skadesforsikringsafgiften som del af prisen for forsikringen og afregner derefter afgiften med staten.
Du skal betale 5 kr. pr. police i bidrag til Garantifonden. Bidraget opkræves i henhold til reglerne om finansiering af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Bemærk: Afgifter og gebyrer kan ændres som følge af lovgivning, myndighedskrav eller ændrede administrative omkostninger